Sudoku - mange spil i spillet

Hallo! Har du ikke snart lært at tælle til ni?
Skal du ikke snart videre med dit liv i stedet for at distribuere tal til små bokse?

Sådan spørger kun en tåbe. En ægte sudokuentusiast ved, at løsning af sudokuer er en mangesidet sport, der kan bruges til at udfordre flere af ens evner. Lad mig her nævne nogle af de vigtigste variationer. For overskuelighedens skyld lader jeg dem repræsentere af guder fra den nordiske mytologi.

Sudoku uden hjælpemidler

Odin: den klogeste af guderne, der har fået sin klogskab ved i bytte for et øje at få lov til at drikke af Mimers brønd, visdommens brønd.

Målet er alene at få løst sudokuen.

Løsning af sudoku uden hjælpemidler kræver stor tankekraft. Man kunne også kalde det for gruble-løsning. Uden hjælpemidler vil sige, at man ikke skriver små hjælpetal, og at man selvfølgelig ej heller gætter.

Sudoku uden hjælpemidler kan fx ske på nettet – og vel at mærke på de sites, der ikke giver mulighed for hjælpetal eller endnu værre blinker rødt eller det, der er værre, hvis man laver en fejl.

Alt efter temperament kan man give sig selv lov til at sætte tal midlertidigt og derved låse fx to eller tre felter, men man skal jo så huske, hvor de midlertidige tal står. Det kan godt lade sig gøre, men kræver, at man træner sin korttidshukommelse. Typisk vil man nemlig glemme i løbet af et halvt minut, med mindre man flytter det over i langtidshukommelsen. Under alle omstændigheder er den væsentligste egenskab hos løseren ved sudoku uden hjælpemidler en god hukommelse og en evne til at kunne trække korttidshukommelsen længere end et halvt minut – eller måske i virkeligheden at bruge langtidshukommelsen.

Sudoku uden hjælpemidler er meget anstrengende og opmærksomhedskrævende. Forstyrrelse fra omgivelserne vil forringe præstationen mærkbart.

Sudoku med hjælpetal

Tor: Tor er den stærkeste af guderne. Han klarer sig godt ved at bruge hjælpemidler, hvoraf de fleste kender Mølner, hammeren der vender tilbage til Tors hånd efter at være kastet, og hans styrkebælte, som fordobler hans kræfter.

Målet er at løse sudokuen og måske også at løse den på tid.

De små hjælpetal gør det nemmere at løse svære sudokuer. Hjælpetallene viser potentiel placering af tallene og gør det meget nemmere at overskue de muligheder, der er. Frem for alt friholder det tankekraft, fordi der ikke skal bruges kræfter på at huske de placeringsmuligheder, man har overvejet for et øjeblik siden og måske må tænke sig frem til igen, fordi det i mellemtiden er røget ud af korttidshukommelsen og derved er endt i evig glemsel.

Sudoku med hjælpetal er derfor meget mindre krævende end sudoku uden hjælpemidler.

Hjælpetallene giver mulighed for at løse svære sudokuer og at lære sværere teknikker og at se deres konsekvenser. Det giver også mulighed for at løse svære sudokuer hurtigere. Ved lettere sudokuer sættes farten derimod ned, fordi det jo også tager tid at placere hjælpetallene.

Der er enkelte steder på nettet, der giver mulighed for at arbejde med at sætte hjælpetal elektronisk, men anvendeligheden er størst på papir.

Sudoku på tid

Tjalfe: løb om kap med Huge i Tors rejse til Udgård og tabte, fordi man ikke kan løbe hurtigere end en tanke (hu).

Målet er at løse sudokuer og som regel hurtigt.

De fleste ægte sudokuløsere vil sige, at alle sudokuer har en logisk løsning. Det er derfor muligt at tænke sig frem til en løsning uden at gætte.

Den betragtning er jeg for så vidt enig i, men efter min mening er det ikke helt så enkelt endda. Hvornår er det gæt og snyd? Ja, det er det vel kun, hvis man ikke ved, om man er købt eller solgt, når man sætter et tal. Hvad nu, hvis man i tankerne sætter et tal et af to mulige steder og i tankerne konstaterer, at placering af tallet dér – efter en længere konsekvensgennemtænkning – fører til, at tallet vil stå to gange i samme række et sted – og at man derfor vælger at sætte tallet det andet af de to mulige placeringssteder. Ja, så er det vel ikke snyd. Hvis man skriver tallet forsigtigt og gør præcis det samme. Er det så snyd? Eller hvis man skriver tallet almindeligt og mærker det, så det er nemt at flytte. Er det så snyd?

Min pointe er, at det faktisk er flydende, hvornår det er gæt og snyd. Jo bedre man er til at huske og rumme en konsekvensrække, desto mindre vil man i en given situation have behov for at gætte.

Til et mesterskab kan man tit komme i et dilemma. Da tiden spiller en afgørende rolle, kan det ved meget svære sudokuer faktisk betale sig at gætte. Derfor er de meget svære sudokuer efter min mening slet ikke egnede til at være konkurrence-sudokuer.

Noget helt andet er, at der godt kan være en sport i at se, hvor hurtigt man overhovedet kan løse en svær sudoku – med alle midler, også evt. med gæt om nødvendigt. Den dygtige sudokuløser vil helt sikkert vinde over den mindre dygtige også i den disciplin, fordi det at gætte kvalificeret hænger meget sammen med kendskab til teknikker mv.

Selv synes jeg, at det indimellem til en afveksling er sjovt at løse svære sudokuer ’med alle midler’. Det træner viden om teknikker – og kan i sjældne tilfælde også give en intuitiv fornemmelse for, hvordan konsekvensrækker hænger sammen. Guderne vil ikke undvære Loke, og jeg vil heller ikke undvære sudoku med (kvalificeret) gæt eller ’snyd’.

Målet er at variere løsning af sudokuer.

Regnbuen repræsenterer hele farvespektret, og Heimdal præsenterer og vogter det væld af sudokuvarianter der findes – og som gør det særlig interessant af deltage i mesterskaber. Det er simpelthen sjovt, selv om hastigheden går mærkbart ned, når man skal løse nye varianter.

Det er helt umuligt her at nævne alle de varianter, der findes, så jeg nøjes lige med de mest almindelige:

Og så lige nogle af de mere specielle:

Henning Kalsgaard Poulsen © 2010