Til skriftlig eksamen
Har du prøvet at gå til terminsprøve eller skriftlig eksamen? Så ved du lidt om, hvordan det er at være til mesterskab i sudoku.
I natten klam og kold,
Bag Fredericias vold,
Forventningsfuld og tavs står danehæren bold.
På gaden er strøet halm,
Man hører fjendens malm,
Der tordner gennem byen og gør luften kvalm.
Soldater hjerte banker,
han ved jo hans skal frem,
han beder til Vorherre,
han tænker på sit hjem.
Da lyder Bülows bud,
Soldater vi skal ud,
At kæmpe for vor konge og vort land med gud.
Det er måske lidt drastisk at sammenligne sekunderne, inden et mesterskab går i gang, med et slag i 3-årskrigen. Men helt skævt er det nu ikke. Der er en højspændt blanding af forventning og nervøsitet. Det er nu, det gælder.
Alle sidder klar ved bordene, der er opstillet som til en terminsprøve.
Opgaverne deles ud. Et stort digitalt ur tæller ned. Og så er vi i gang. Mylderet af tanker og forventninger er bortraderet for en stund.
Nu eksisterer kun opgaverne og tiden, der ubarmhjertigt tikker ned.
VM i Indien 2008 |
På forhånd er en plan lagt. Instruktionsbogen har været studeret nøje og en løsningsrækkefølge valgt. Puls og adrenalin er forhøjet. Som en gepard, der kaster sig over sit bytte, flyver blyanten hen over papiret. Det ene felt efter det andet indtages.
Pludselig går man i stå. Et øjeblik vender opmærksomheden sig mod salen, hvor den letsusende tavshed virker larmende. Alle er dybt optaget. Er det kun mig, der er gået i stå? Blikket fanger straks uret, der planmæssigt tikker ned. Pyh, der er god tid endnu.
Tilbage til arbejdet. Nu glider det. Yes, den første løst. Sku’ man tjekke for fejl. Nej. Tiden går. En funden fejl vil blot føre til trøstesløst mismod. Så hellere en lalleglad uvidenhed.
Videre til den næste. Og den næste. Og den næste … Det bringer overmod. Planen ændres. Man kaster sig over den sværeste sudoku. De mange point lokker.
Så pludselig. Der er en fejl. Hjernen koger over. Skal, skal ikke? Et hurtigt blik afslører ikke fejlen. Væk med den. En ny sudoku. Uret! 4 minutter tilbage. For et øjeblik siden var det 36. Suk. En lille nem en til sidst? Ja, her. Blyanten fyger hen over papiret. Snart er det fyldt. Næsten! For nu gik tiden. Det frygtede ”Stop solving” har lydt.
Man synker tilbage i stolen og gør indsatsen op. Første runde er overstået. En glæde breder sig. Det er jo nu! Det er nu, jeg er her. Det er VM. Og om lidt er der endnu en runde. Det skal nok gå alt sammen. En lille gnavende frygt for, at der er fejl i de tilsyneladende løste sudokuer, kan ikke ødelægge glæden ved at være her igen. At være til VM.
VM i Lucca 2006. Mellem 2 runder.
Foto: John Hydeskov |
Det er nu alligevel ikke helt det samme som at være til terminsprøve i 9. klasse.